Partsrepræsentant

Faglig partsrepræsentation med fokus på dine rettigheder.

Som partsrepræsentant varetager jeg din sag over for kommunen og tager ansvar for den formelle del af processen. Det betyder, at du ikke længere står alene med at forstå breve, reagere på henvendelser eller holde styr på frister og dokumentation. Jeg bliver den, der fører sagen frem – i tæt samarbejde med dig.


Jeg gennemgår alt materiale, formulerer dine synspunkter og indhenter den nødvendige dokumentation. Vi drøfter løbende mulighederne i sagen, men du skal ikke selv formulere det hele eller bære processen alene. Jeg sikrer, at dine rettigheder bliver overholdt, at informationer behandles korrekt, og at sagen præsenteres klart og fagligt stærkt.


Du holdes opdateret hele vejen og får ro i, at kommunikationen med myndighederne foregår struktureret og professionelt. Målet er, at du føler dig tryg, støttet og fri af det administrative pres, så du kan fokusere på din hverdag.

Der er hjælp at hente. Tag første skridt med en uforpligtende samtale.

Sådan kan partsrepræsentation gøre en forskel
Hvad individuel vejledning kan give dig

Partsrepræsentation

Du kan vælge, at jeg tager over i dialogen med kommunen, så du ikke skal stå med det hele selv.

Prisen er 950 kr. pr. time, og du betaler for den tid, jeg bruger både sammen med dig og i arbejdet med sagen — herunder møder, telefonisk kontakt og skriftlig kommunikation med myndighederne.

FAQ

Oftest stillede spørgsmål

Hvad vil det sige at have en partsrepræsentant?

Når jeg er partsrepræsentant, varetager jeg den formelle kontakt med kommunen på dine vegne. Det betyder, at jeg skriver, svarer og kommunikerer med myndighederne for dig.

Det kan fx være skriftlig dialog, klager, høringssvar, mødedeltagelse og opfølgning på afgørelser.

Ja. Du bliver løbende orienteret, og vi træffer beslutninger i fællesskab – men uden at du selv skal stå med det administrative ansvar.

Partsrepræsentation afregnes pr. time. Både min tid sammen med dig og min tid i kontakt med myndighederne indgår i afregningen.